Open Source Software
Jeg har kigget rundt efter open source software i et stykke tid, og jeg har fundet en del gode alternativer til dyrt, kommercielt software. Og til piratkopier. Mange programmer kan sagtens konkurrere med de kommercielle programmer, nogen er endda bedre. Her er en liste over programmer som jeg er blevet glad for.
Thunderbird
Email. Jeg har brugt det her i evigheder. Dvs. 1-2 år. Men det er værd at nævne alligevel. Jeg har ikke prøvet et email program jeg synes bedre om.
Notepad++
Notepad++ er en teksteditor som er god til programmering. Det her site er lavet i notepad++. Faktisk sidder jeg og skriver denne tekst i samme, fordi det passer mig bedre end en boks i en browser.
OpenOffice
Det er ikke så tit jeg har brug for tekstbehandling hjemme, men det er er alligevel svært at leve uden. Open Office er et rimelig godt alternativ til word. Det kan åbne og gemme word dokumenter, så du får ingen problemer med at samarbejde med andre. Men... Jeg kan virkelig godt lide interfacet i den nye word 2007, der kan Open Office ikke følge med. Men som et gratis alternativ er det godt. Der er også regneark, præsentationsprogram osv. Ligesom MS Office.
www.openoffice.org
SumatraPDF
Den her er jeg vild med. Jeg hader Adobe Reader (PDF'er på nettet irriterer mig i det hele taget, men det er en anden historie), den er kæmpestor og fyldt med alle mulige åndsvage ting som man ikke har brug for. SumatraPDF er super enkel og hurtig. Den viser dig pdf'er, og ikke mere.
blog.kowalczyk.info/software/sumatrapdf/
Pidgin
Jeg har droppet MSN Messenger fordi den er kæmpestor og æder ressourcer og fyldt med spil, åndssvage animationer og funktioner jeg aldrig bruger. Og værst af alt: reklamer.
Pidgin er et fint alternativ. Rimelig basic, men jeg savner ikke nogen af de funktioner som Messenger har. Og den virker fint, go så kan du brige både ICQ, MSN, Jabber, IRC og hvad du vil. Jeg bruger nu kun MSN, men det er smart alligevel.
7-Zip
Åbner alle de komprimerede filer jeg har brug for at åbne. Og det er altså af og til lidt mere end bare .zip'er, som er det eneste windows kan klare selv. Rar, ace, tar.gz, og flere.
FTP - WinSCP
FTP har drillet mig længe. Jeg har altid skiftet lidt rundt mellem programmer og aldrid helt været tilfreds. Filezilla nævnes ofte som open source programmet, men jeg kan ikke lide det. Jeg bruger WinSCP nu, den har en rigtig god funktion der hedder "keep remote directory up to date". Fremragende til web-udvikling. Men desværre virker WinSCP ikke helt tiptop med almindelig FTP (v.4.04). Men mon ikke det kommer...
InfraRecorder
CD/DVD brænder. SVJV det eneste windows brænder-program med et brugbart interface. De gange jeg har brugt det har det gjort hvad det skulle, og interfacet er ganske enkelt.
Paint.NET
Som regel henviser folk til GIMP når der snakkes Photoshop alternativer. Jeg kan bedre lide Paint.net. GIMPs interface er sært, og bestemt ikke min kop te. Paint-net er et fint program, men den kan altså ikke helt sammenlignes med photoshop.
The Bottom Line
Der er mange fine open source alternativer derude. Hvis du vil lede selv, så kan jeg anbefale osalt.com. Der kan man søge efter alternativer til kommercielt software: bare indtast hvad du kender, og så kommer der en liste over alternativer. Det er et godt Open Source udgangspunkt.

Kommentarer